Historien om en frekk morder uten anger

Eit døme på korleis pressa dekka drapssaker for 127 år sidan. Og at brutalitet ikkje er noko nytt. Lillehammers Tilskuer (Diskusions, Nyheds- og Advertissementsblad for Kristians Amt) var i sin 49 årgang i 1893, vart sett med gotiske bokstavar og melde 24de juni om eit tydelegvis mykje omtalt drap, kalla «Gardermo-Mordet»:

Morderens navn er Laurits Olsen Bang eller Haug; han er født i Stavanger 1873 og saaledes kun 20 Aar gammel. I Oktober ifjor kom han ud af Bodsfængselet, hvor han havde udstaaet 18 Maaneders Straf. Medens som meddelt den myrdedes Kones Mand siger, at der er blet borte for ham 4 Kroner, paastaar Morderen selv, at Udbyttet af hans Mord kun var 1 Krone og 10 Øre. Han opfører sig gjennemgaaende med stor Frækhed og viser ikke Spor af Anger.

Om Maaden, hvorpaa Ugjerningen foregik, forklarer han sig saaledes: Da Konen holdt paa at koge Kaffe om Morgenen, kom han til at vælte Kjedlen for hende. Da blev hun saa sint, at hun gav ham en Ørefig. Han for da rasende bort og tog en Kanonkugle, som Konen brugte til Kaffeknuser, og slog hende i Nakken, saa hun faldt overende. Derefter slog han hende med en Bismer i Panden, og siden bankede han hende paany med Kanonkuglen i Hovedet. Da han ved Forhøret  blev spurgt, om han ikke forstod, at det, han havde gjort, maatte virke dødbringende, svarede han: «Døde a, saa døde a, og levde a, saa levde a; det fik bli Kjærringas sak.»