Låg det eit kloster her? Bilde: Anette Berve
IVAR KLEIVEN: Etter folkesagnet stod det to munkeklostre i Fron i medelalderen, det eine på Grytting og det andre på Rolstad. Om desse husa finst det ikkje noko i gamle fornbrev, men både Gerhard Schjøning og presten Hjorthøy fortel om dei, og den gamle bygninga på Grytting stod ennå i 1775, ettersom Schjøning skriv:
På Rolstad selv har ei allene i bemeldte tider stået en kirke, som man gemenlig satte på de fornemste steder, men på den straks nordenfor beliggende gård Grytting har også, som berettet, stået et kloster, ligesom ved Rolstad et hus av samme slag.
Jeg beså av samme anledning begge gårde. På Grytting står endnu den samme bygning som berettes have tjent til et kloster. Er dette så, må dette kloster have været av de små og ei rige stifelser. Vistnok er bygningen temmelig gammel; man ser og tydelig, at den har været indrettet til andet end almindelig brug og til et opholdssted for folk som skulde leve samlet på et sted.
Bygningen har været 3de stokverk høi, som her til lands, sær i de tider, var usendvanlig. Av den ere 2de stokverk kun til overs, men disse stå også og forrådne. Langs dem ere svaler eller gange, såvel oven som neden fra, hvilke indgangene eller dørene ere til værelserne, som ere i en lang række efter hinanden; og dørene have været runde oventil, samt sirede med en slags udgravning. I den øverste etage såes endnu et værelse hvori stode 3 senge tæt hos hinanden på den ene væg, gjorde av store, meget tykke planker, men av meget grovt og plumpt arbeide, uden sengestolper, uden anstalter til omheng eller andet sådant.
Bygningen er temmelig lang, så at den vel kan have rummet en snes lemmer eller flere. Et slags offentlig stifelse, et hospital, en sygestue kan den derfor have været, eller et kloster som man siger; men besynderlig er det at derom ei findes den mindste efterretning–
Denne bygninga var nedrivi da Hjorthøy skreiv om ho i 1784, men han skriv at
samme bestod av 12 senge i veggen og intet andet vindu end et udhugget kors i veggen for hver seng hvorigjennom dagens lys kom i værelset.
Schjøning skriv ikkje nøyare om munkeboligen på Rolstad, men Hjorthøy seier at bygninga ennå stod og hadde 6 senger.
Kva desse to bygningane han ha vore oppsette for, er ikkje visst å veta, men at dei har vore munkekloster er lite truleg, til det var dei for småe, og ikkje er dei skrive om i fornbreva. Helst var dei vel bygde til husvære for reisande som var på langferd, kanskje for pilegrimer som var på veg til Olavsfesten i Nidaros den 29de juli kvart år. Dei fleste pilegrimane la nok leia etter Østerdalen, men ikkje så få f’ór etter Gudbrandsdalen over Dovrefjell, for der oppå var det og bygd husvære til dei. Kanskje erkebiskopen i Nidaros kan ha bruk for desse husa når han av og til fór gjennom dalen med stort følgje på veg til Hamar og Oslo.
Emnet er svært interessant.
Jeg tror heller ikke at det har vært kloster her, men at Rolstad loftet og «svevnstova» på Grytting har vært drevet av munker eller legbrødre tror jeg er et faktum. Folketradisjonen er for sterkt til å neglisjeres. Håper å finne mer om dette, men er ikke i mål ennå.
Et spørsmål til.lokalkjente:
Kjenner noen til den nøyaktige plasseringen av Rolstad loftet? Helst da i forhold til nåværende bebyggelse.
Takknemlig for innspill.
mvh